Unge dykkere konkurrerer i små ubåde

En dykker er ved at gøre klar til afgang i 2012-udgaven af konkurrencen. Foto: subrace.eu
En dykker er ved at gøre klar til afgang i 2012-udgaven af konkurrencen. Foto: subrace.eu

En ting er at svømme under vandet. Noget andet er at sejle lynhurtigt under vandet i sin egen, hjemmebyggede og menneskedrevne undervandsbåd.

Det er dog præcist det, som 12 hold skal gøre om få uger, når starten går til den anden omgang med europæisk kapsejlads under vandet.

De 12 deltagende hold skal alle sejle en menneskedreven ubåd under vandet på tid. Her skal de gennemsejle en krævende forhindringsbane i et gigantisk, overdækket svømmebassin i byen Haslar, der ligger langs Englands sydkyst.

Deltagerne skal alle være iklædt dykkerudstyr under konkurrencen, og får således luft til prøvelserne fra deres flasker.

Konkurrencen er arrangeret af det britiske institut for maritim ingeniørkunst (IMarEST) sammen med det britiske skibsværft QinetiQ, der også er en større våbenproducent.

Konkurrencen afholdes i ugen mellem mandag den 7. og fredag den 11. juli.

Læs mere her: http://www.subrace.eu/

 

Læs også

Dykning og havet

Stor guldskat fundet i vrag

Skattejægerne fra Odyssey Marine Exploration har endnu engang fundet en stor guldskat i et historisk vrag. Det oplyser Jyllands-Posten. Fundet er gjort i vraget af SS Central America, der gik ned i en orkan langs […]