Dykkere finder togvogne med øl

Foto: Sportsdykkeren

En gruppe dykkere har som led i deres uddannelse kortlagt en række togvogne, der er havnet i Delaware-floden – ikke langt fra New York.

Togvognene er endt i floden i forbindelse med to togulykker i henholdsvis 1948 og 1975.

Specielt en togvogn, der ved ulykken i 1948 var fyldt med øl, har påkaldt sig offentlig interesse.

Flaskerne i togvognen er nemlig stort set intakte – man skal dog ikke satse på at score en lagerøl under dykket, da kapslerne på flaskerne for længst er rustet op.

Fundet og kortlægningen af togvognene er blevet gjort som led i dykkernes redningsdykker-uddannelse, men viste sig mere krævende end først forventet.

Sigtbarheden under dykkene var nemlig meget dårlig, og instruktøren beskriver overfor lokale medier, at det var som at dykke i cola.

Læs mere her:kortlink.dk/f5pr

Læs også