Politikere vil ændre regler for sportsdykkerne

Sådan ser en del af ottetals-anlægget ud i dag. Foto: Marine-Arkæologisk Gruppe
Sådan ser en del af ottetals-anlægget ud i dag. Foto: Marine-Arkæologisk Gruppe

 

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Sportsdykkeren. Her kan du også læse den fulde udgave af artiklen.

Reglerne for, hvornår sportsdykkere må bjærge mulige fund og historiske genstande fra havbunden kan være på vej til at blive lavet om.

Sådan lyder meldingen fra en række kulturordførere på Christiansborg, der nu arbejder målrettet for en ændring af reglerne på området. Målet er, at sportsdykkerne får flere rettigheder til at bjærge genstande fra havbunden end i dag.

Sportsdykkere skal redde fund
Meldingen fra kulturordførerne kommer, efter sportsdykkere har kritiseret de ansvarlige museer for ikke at gøre nok for at bevare og udforske historiske fund fra især stenalderen på havbunden. Genstandene bliver i stedet ødelagt af strøm og bølger, mener dykkerne, der samtidig kritiserer museerne for ikke at samarbejde nok med historisk interesserede sportsdykkere.

– Min indstilling er, at vi faktisk har et problem. Vi har noget kultur, som er ved at gå tabt på havbunden – og jeg tror, at sportsdykkere kan hjælpe os med at bevare disse genstande, siger Socialdemokraternes kulturordfører, Troels Ravn, til Sportsdykkeren.

Den politiske interesse i området handler blandt andet om at lempe på bjergningsreglerne fra 2005, der begrænsede sportsdykkernes ret til at bjærge historiske genstande fra havbunden.

– Vi kan ikke have, at fund på havbunden går tabt. De er en væsentlig del af kulturarven. Derfor siger vi, at amatørarkæologer skal have samme vilkår på havbunden, som de har på landjorden, siger Liberal Alliances kulturordfører Mette Bock.

Flertal vil have ændring
Ifølge Sportsdykkerens oplysninger, så står et politisk flertal på Christiansborg bag et krav om, at reglerne skal ændres. Politikerne er dog endnu ikke enige om en model for, hvad der skal gøres – og kulturminister Marianne Jelved (R) har tidligere sagt, at hun er tilfreds med reglerne, som de er nu.

Ifølge folketingspolitikerne, så peger alt dog på, at reglerne på området skal ændres.

– Der er en proces igang, hvor vi ser på mulighederne for at gøre det smartere end i dag. Øvelsen går dog i høj grad ud på at finde løsninger, som alle kan leve med, siger Troels Ravn (S).

Står det til Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen, så skal museerne i fremtiden blive bedre til at inddrage amatørerne i arbejdet med at finde og bevare kulturelle genstande.

– Vi skal række hånden frem til de frivillige. Her må museerne lære af andres erfaringer med frivillige. På plejehjemmene er en hjælpende hånd fra frivillige de seneste år blevet en uvurderlig ressource. Det tror jeg også, at sportsdykkerne kunne være for museerne, siger politikeren.

Museer frygter sportsdykkeres iver
Det er dog ikke uden problemer at give sportsdykkerne mere frie tøjler end i dag.

I flere henvendelser til kulturpolitikerne advarer de ansvarlige museer og Kulturarvsstyrelsen mod at lade sportsdykkere indgå i museernes arbejde og handle mere selvstændigt under dyk i havet. For selvom mange fund ifølge museerne faktisk går tabt før de bliver undersøgt, så kan sportsdykkerne være med til at gøre den pressede situation for museerne værre end i dag

Konserveringen af fund fra havbunden er nemlig ofte langt dyrere end fund fra landjorden – og museerne frygter, at sportsdykkerne i deres iver simpelthen måtte bjærge flere genstande, end der er råd til at konservere.

Desuden er mange sportsdykkeres manglende faglighed et problem. Håndteringen af skrøbelige fund fra havbunden kan føre til, at de bliver ødelagt – og samtidig risikerer amatørarkæologerne at fjerne fund fra havbunden, der burde have været undersøgt og sikret direkte på det sted, hvor de er fundet. Fund i havet sker nemlig ofte i de oprindelige lag, hvor den oprindelige sammenhæng på landjorden ofte er blevet udvisket af pløjning.

Kursus skal sikre samarbejde og faglighed
Manglende faglighed blandt sportsdykkere er dog også en af politikernes store bekymringer. De overvejer derfor, om flere rettigheder til at bjærge genstande kun skal gælde en særlig gruppe certificerede dykkere, der har været igennem en uddannelse.

– Sådan et kursus skal være med til at sikre fagligheden på området – og skal kunne danne bro mellem dykkere og arkæologerne på museerne. Og det er et kursus, der skal kunne tilgodese begge gruppers behov, siger Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Også socialdemokraten Troels Ravn peger på en en særlig certificering som en mulighed for at sikre fagligheden.

– Det, som vi har i støbeskeen, skulle gerne være med til at dæmpe bekymringen blandt fagfolk og både styrke fagligheden og samarbejdet mellem dykkerne og museerne, siger politikeren.

Kræver ansvarlighed
Dykkerne skal da også stadig handle ansvarligt, når de finder historiske genstande på havbunden.

– Vi ønsker at se sportsdykkerne tage større del af det historiske arbejde end i dag – men det er ikke en invitation til, at dykkerne skal begynde at gennemføre udgravninger på havbunden på egen hånd. Der skal stadig være faglighed og ordnede forhold. Det afgørende er dog, at alle ressourcer udnyttes bedst muligt – og at vigtige fund på havbunden ikke går tabt, siger Mette Bock fra Liberal Alliance.

Står det til Socialdemokraterne, så kommer vi dog ikke uden om at give flere rettigheder til sportsdykkerne.

– Min mening er, at sportsdykkere burde få lov til at bjærge blotlagte ting fra havbunden nær kysterne. Det er vigtigt, at den slags ting bliver set af fagfolk på museerne, så de ikke går tabt. Et styrket samarbejde med museerne vil samtidig betyde, at der vil være flere øjne, der kigger efter historiske genstande. På den måde vil flere fund blive opdaget, dokumenteret og bevaret, mener Troels Ravn.

Ikke flere penge

Kulturordførerne afviser, at der er flere penge på vej til museerne til bevaring af fund fra havbunden.

Museerne skal i stedet løse opgaverne ved at lave en skarpere prioritering af, hvad de bruger penge på.

Hos Liberal Alliance forstår man da heller ikke, at situationen med fra havbunden skulle være speciel.

– Også på landjorden er vi nødt til at prioritere mellem forskellige fund, og beslutte, om de skal konserveres. Fundene fra havbunden skal indgå i de samme overvejelser. Og den eneste eneste ændring, som jeg ser i forhold til i dag, er, at flere fund vil blive set af fagfolk og at vores viden om fortiden dermed bliver større, siger Mette Bock.

 

FOTO: Hans Dal

Læs også