Danmarks ældste dykkercenter konkurs

Foto: Henrik Zimmermann

Fyns Dykkercenter er gået konkurs og er lukket med øjeblikkelig virkning.

Den ærgerlige nyhed kommer fra centeret i en pressemeddelelse.

Fyns Dykkercenter var Danmarks ældste, og har hjulpet dykkere i 47 år, men måtte altså i sidste uge med øjeblikkelig virkning dreje nøglen om.

Fyns Dykkercenter var Danmarks ældste Dykkercenter

Fyns Dykkercenter har de seneste år været ramt af flere alvorlige brande. Senest i april 2014, hvor 10 mennesker måtte evakueres på grund af branden, der muligvis var påsat.

Dykkere, der har udstyr indleveret til service eller reparation, skal henvende sig til dykkercentret via hjemmesiden, mens økonomiske krav skal stiles til kuratoren fra Focus Advokater p/s.

Mere info på www.fyns-dykkercenter.dk

Læs også

Dykning og havet

Sportsdykkeren er på vej

Sportsdykkeren 1-2018 af uddeles til alle medlemmer af Dansk Sportsdykker Forbund i dagene efter påske. Ud over nyheder og nyt grej, så kan du blandt andet læse om kvindedykkernetværket Female Divers in Denmark, om beredskabet, […]