Gummibåde skal sejle i pendulfart til dykker event

Foto: Sportsdykkeren

Der er lagt op til dykkeroplevelser ud over det sædvanlige, når Dansk Sportsdykker Forbund lørdag den 12. september arrangerer DYKKER EVENT 2015 på lystbådehavnen i Nyborg.

Dagen skal samtidig markere Sportsdykkerforbundets 50 års jubilæum – men dagen fejres med så meget mere end almindelige skåltaler.

Dagen skal nemlig først og fremmest give medlemmerne mulighed for at komme ud at dykke – og gummibåde vil gennem arrangementet sejle i pendulfart til gode dykkersteder omkring Nyborg.

– Det handler om at give medlemmerne en god oplevelse med hjem. Og måske få smag på andre dele af dykkerverdenen end den, som de allerede kender, siger Pia Borneland, der er medarrangør af arrangementet

Ud over at gennemføre flaskedyk, så vil det på dagen blandt andet også være muligt at træne fridykning og snorkeldykning, ligesom det vil være muligt at dykke i historisk dykkerudstyr, for at nævne nogle få af de mange aktiviteter.

Samtlige grene af dykkerverdenen, der er organiseret i Sportsdykkerforbundet, vil være til stede på dagen, så vi medlemmer kan lære sportsdykkerforbundet bedre at kende.

Du kan læse meget mere om arrangementet og også den medfølgende frokost på forbundets side for DYKKER EVENT 2015 og på facebookgruppen for arrangementet.

Læs også

Dykning og havet

Stor guldskat fundet i vrag

Skattejægerne fra Odyssey Marine Exploration har endnu engang fundet en stor guldskat i et historisk vrag. Det oplyser Jyllands-Posten. Fundet er gjort i vraget af SS Central America, der gik ned i en orkan langs […]

Dykning og havet

Prins overtager sportsdykkerforbund

Det er ikke kun den danske tronfølger, der har kastet sin kærlighed på dykkersporten. Den britiske tronfølger Prins William har nemlig overtaget posten som præsident for det britiske sportsdykkerforbund, British Sub-Aqua Club (BSAC). Det oplyser […]

Dykning og havet

Flotte resultater ved VM

De danske deltagere ved VM i Fridykning i Beograd i juni måned gjorde en gæv indsats, og leverede fine resultater for deltagelsen. Især Anna-Marie Christiansen (på billedet til venstre) og Anette Rafen Ottzen (til højre) […]