Skør ide: Slå telt op under havet

Sådan ser habitatet under havet ud. Foto: Ocean Opportunity Inc.
Sådan ser habitatet under havet ud. Foto: Ocean Opportunity Inc.

Er du træt af skrigende børn på hoppepuder lidt for meget larm på campingpladsen, så er det amerikanske firma Ocean Opportunity Inc. nu klar med deres helt eget bud på campingferien: Et telt under havet.

Der er tale om en fleksibel dykkerklokke i blød plastik, der kan flyttes rundt efter behov – med et teknisk system der renser luften, lidt ligesom i en rebreather. Teltet er forankret til et betonanker på havbunden.

Systemet kalder Ocean Space Habitat, og er et patenteret system, der kan klare op til to dykkere på samme tid med plads til at stuve udstyr af vejen. Det er tænkt som en mulighed for at justere udstyr i dybden og måske tage sig en lur under et dekostop.

Man kan få specialdesignede bænke og køjer til klokken, men med en standard-konfiguration med understøttelse af maksimalt seks timers dykning er der nok mest tænkt på dykkere med helt særlige behov. Selv peger udviklerne på deres hjemmeside på tekniske dykkere, der vil kunne spare på gassen i deres udstyr under dekostop, men oplyser, at systemet også kan konfigureres, så det kan bruges som et egentligt undervandshabitat.

Læs også