Stor undersøgelse: Klubberne har stor aktivitet – men få medlemmer

Foto: Henrik Zimmermann

En stor undersøgelse blandt klubberne under Dansk Sportsdykker Forbund blev færdiggjort i april måned. Undersøgelsen viser både potentiale og farer for forbundet, siger foreningsekspert.

Der er et højt aktivitetsniveau blandt dykkerne i klubberne i Dansk Sportsdykker Forbund. Men klubberne er små, og typisk båret af nogle få ildsjæle. Derfor er de sårbare, hvis nogen går død i foreningsarbejdet eller er nødt til i stedet at prioritere for eksempel familien eller arbejdet.

Sådan lyder en af konklusionerne fra en specialkonsulent i Danmarks Idrætsforbund (DIF) på baggrund af en stor undersøgelse blandt formændene i de enkelte dykkerklubber i forbundet. Undersøgelsen er lavet af DIF for Dansk Sportsdykker Forbund.

Rapporten blev præsenteret i april måned for forbundets repræsentantskabsmøde af Jan Darfelt, der rådgiver idrætsforbund som eksempelvis Dansk Sportsdykker Forbund om, hvordan de kan udvikle sig og bevare taget i medlemmerne, efterhånden som samfundet udvikler sig.

Han mener, at rapporten viser et meget aktivt forbund – men også et forbund, der er ramt af stagnation.

– Jeg synes, at rapporten her er lidt et wakeup call: Fire ud af fem klubber er meget små, hvis vi sammenligner med andre sportsgrene. Når der er færre end 75 medlemmer, så er der typisk tale om en forening drevet af ildsjæle. Her bør forbundet gøre noget for at hjælpe klubberne med rekrutteringen og fastholdelsen af medlemmer. Gør man ikke noget, så risikerer vi, at klubberne kollapser, og mange medlemmer glider ud, siger konsulenten til Sportsdykkeren.

Mange aktive

Jan Darfelt understreger, at selvom klubberne er små, så er dykkerne usædvanlig aktive.Klubberne træner typisk hver uge, og næsten alle har et klubhus eller egne lokaler. Det er altså rigtig positivt, og også flot sammenlignet med andre sportsgrene, siger han, og betegner det som et rigtig godt grundlag for at få vendt udviklingen.

Han peger dog på, at mange i undersøgelsen efterlyser mere hjælp fra forbundet.

Sagen kort

Info og link til undersøgelsen

Titel: DSF-Undersøgelse.
Forfattere: Katrine Marslew Fritzen og Lau Tofft-Jørgensen – Danmarks Idrætsforbund.
Metode: Bygger på en undersøgelse blandt DSF’s medlemsforeninger og har til formål at beskrive klubberne i forhold til medlemssituation, trænernes uddannelsesniveau, og klubbernes aktiviteter. Derudover har den til formål at tegne et billede af klubbernes brug af DSF og formændenes holdning til DSF.
Deltagere: I alt er 146 formænd blev inviteret til at deltage. 97 gjorde det.
Læs selv hele undersøgelsen: Du finder undersøgelsen på nettet her: kortlink.dk/xuh9

Prioriteringer gav resultater

– Klubberne skriger på hjælp til klubudvikling; på materialer, de kan bruge; bedre intern og ekstern kommunikation og aktiviteter, som de kan orientere sig imod og deltage i. Og her er også et ønske om større professionalisme. Som organisationen er nu, så skal klubberne vente, indtil nogen i organisationen får tid til at arbejde gratis i deres fritid. Men klubberne har ikke tid til at vente på, at nogen får fri og tid til at hjælpe dem – de har brug for hjælpen her og nu, og de vil jo bare have noget, der fungerer, siger han,

Konsulenten mener, at Dansk Sportsdykker Forbund i højere grad skal satse på at professionalisere organisationen.

– For nogle år siden, så stod Dansk Kano og Kajak Forbund og Dansk Svømmeunion i lidt den situation, som I står i nu. Her valgte man at satse på at pleje medlemmerne og professionalisere organisationen. Der blev valgt nogle klare prioriteter, startet en række projekter op og arrangeret et væld af aktiviteter og kurser, siger han.

Det høje aktivitetsniveau og stor offentlighed gav resultater, mener han.

– De to sportsgrene har over en forholdsvis kort årrække flyttet sig fra at være nogle, der svømmede noget banesvømning eller deltog i OL-sejladser. I dag har kajakforbundet 16 ansatte, en omsætning på omkring 18 millioner kroner og er på det nærmeste blevet en folkesport. For 20 år siden havde de kun en konsulent og en sekretær på halv tid, siger han.

Han peger, på, at især kajakforbundet også markerer sig som andet end sport.

– De klarer sig godt, og tager politiske ting op, og organiserer sig, så de kan løse nye opgaver. Og når man gør det, så bliver man mere interessant for kommuner og fonde, siger han, og peger på miljøsagen som et emne, hvor sportsdykkerne også kunne gøre en forskel.

97 klubber med

Rapporten fra Danmarks Idrætsforbund er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema udsendt til alle formænd i klubber i Dansk Sportsdykker Forbund. Svarene er indløbet i januar og februar måned.

97 formænd deltog i undersøgelsen, hvilket svarer til to ud af tre i forbundet. Hvis man ser på andelen af medlemmer i formændenes klubber, så svarer svarprocenten til, at tre ud af fire medlemmer i forbundet er repræsenteret i undersøgelsen.

Undersøgelsen handlede blandt andet om klubberne, deres medlemmer og og hvordan holdningen var til en række ting i DSF – eksempelvis Sportsdykkeren, Sekretariatet og servicen i forhold til klubberne.

Jan Darfelt siger, at det nu er op til Dansk Sportsdykker Forbund og dets bestyrelse at bruge undersøgelsen til at drage nogle politiske organisationer i forbundet.

– Det er bestyrelsen, der skal vælge, hvordan man skal prioritere og modernisere, Men jeg synes, at undersøgelsen peger på, at der skal træffes nogle valg. Når langt hovedparten af medlemmerne i forbundet praktiserer flaskedykning, så burde det måske også udgøre hovedparten af aktiviteterne i forbundet. Der er i hvert fald et potentiale for vækst, siger han, og peger på det store antal uorganiserede dykkere, og den meget store private sektor, der også findes i Danmark.

– Hvis man ikke vælger at styrke og prioritere det sammenhold, der er i en klub og i et forbund, så kunne folk  jo bare gå ned til det lokale dykkercenter. Medlemmerne, klubberne og aktiviteterne i forbundet er det vigtigste. Nicherne er gode at have, men de må ikke tage fokus fra kernevirksomheden – og det tænker jeg ud fra undersøgelsens besvarelser er flaskedykning, siger han.

Et gammeldags forbund

Jan Darfelt arbejder til daglig med at rådgive de mange forbund i Danmarks Idrætsforbund. Og han oplever, at Dansk Sportsdykker Forbund de seneste år har stået stille.

– Det er svært at træffe hårde valg, og der er en tendens til, at man freder mindre områder. På repræsentantskabsmødet talte mange deltagere for de mange små aktiviteter i forbundet, som ifølge undersøgelsen kun udgør 10-12 procent af medlemmerne hver især, siger han.

Han mener, at det politiske system i forbundet på den måde kan ende i en fastlåst situation.

– Så ender det hele i salami-nedskæringer, hvor der ikke prioriteres. Og hvis man kun beskæftiger sig med smalle ting, så ender man med at sande til og dør ud til sidst, siger han.

Han har tre råd til forbundet.

– Forbundet skal definere, hvad det skal levere til medlemmerne og foreningerne. Det skal definere og styrke fagligheden i sporten – og det skal styrke profilen i samfundet, så I er mere interessante for fonde, politikere og pressen. Det tror jeg vil bringe forbundet langt, siger han.

Læs også

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet
Dykning og havet

Dansk undervandsrobot i stor konkurrence

Den danske undervandsrobot The Little Mermaid er som de første danskere nogensinde blevet udvalgt til at deltage i en international universitetskonkurrence for undervandsrobotteknologi, der afvikles i Canada. Bag robotten står to ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet, […]