Retningslinjer for skribenter og fotografer

Sportsdykkeren har altid brug for  nyheder, artikler, debatskabende indlæg og uforudsigelige skæve historier. Handler det om dykning eller livet under vandet, så vil vi gerne se dem – især indenfor ukendte eller oversete områder.

Sportsdykkeren bygger på frivilligt arbejde. Det vil sige, at ingen skribenter eller fotografer lønnes for deres indsats. Du kan dog være med til at sætte fokus på det, som netop du synes er sjovt. Og det er for os en god måde at komme ud i krogene af sportsdykningen. Jo mere du hjælper, jo bedre bliver Sportsdykkeren!

Læs dog meget gerne de nedenstående råd, før du går igang – så kan vi undgå mange frustrationer. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig hos redaktionen på info@sportsdykkeren.dk.

 

Gå direkte til emne:

Tip os om historier

Fra klubber og udvalg

Fotos

Artikler

Tip os om historier

Nogle gode råd, før du indsender artiklen

Er der penge i det?

Tip os om historier

Dykkerverdenen er forunderlig. Der sker mange ting på både lokalt og landsplan, der kan være særligt interessante for dykkere. Det kan ikke altid holde til en hel artikel – men det gør sig godt som mindre nyheder – Dykkernyt.

Det kan ud over små fund eller iagttagelser dreje sig om også dreje sig om foromtale af kommende arrangementer og events, spændende klubnyt eller andet med interesse for det dykkende folk.

Har du selv viden om det, så send en henvendelse til os på info@sportsdykkeren.dk.

Vi vil meget gerne have at du sender et foto med dit tip – læs nærmere under punktet fotos nedenfor på denne side.

Fra klubber og udvalg

Sportsdykkeren vil gerne gøre endnu bedre plads til nyheder om livet i de enkelte klubber og udvalg i Sportsdykkerforbundet- og der er plads til både store og små ting.  Derfor har vi skabt universet “Fra klubber og udvalg“, som især lever på vores hjemmeside og på Facebook. 

Der er i udgangspunktet tale om tekster, som I skriver, og som vi så via vores platform hjælper med at få ud i en bred kreds af dykkere.

Det kan godt være, at vi retter lidt i det, eller ringer jer op for uddybende info. Det sker i så fald kun for at hjælpe dig med at få budskabet ud til flere,

Når I skriver, at er det vigtigt, at I selv skriver teksterne . I må ikke eksempelvis kopiere en fin tekst fra jeres lokalavis.

De allerbedste klubhistorier er dem, som andre (klubber eller dykkere) kan lære af. Små historier til inspiration – som når I afholder et spændende arrangement, finder noget opsigtsvækkende i havet – får en ny båd eller har fundet en god løsning på et problem, der har naget jer. Vi vil dog også meget gerne give plads til de problemer som vi alle møder i klublivet, og som vi måske kan være med til at fixe: Mangler I en træner, leder I efter inspiration eller deltagere i kurser.

Længdemæssigt bør I af hensyn til folks læsevaner ikke skrive mere end syv-ti afsnit. Det er dog vigtigt, at I supplerer historien med et billede, som I selv har taget. Læs retningslinjerne for billeder under punktet nedenfor.

Vi gør opmærksom på, at Sportsdykkeren fortsat har udgivelses-ansvaret for teksterne, og at vi derfor har mulighed for både at rette i eller afvise modtaget materiale. Indsendt materiale kan i bearbejdet form senere ende i bladet – enten som dykkernyt eller som en artikel. At materialet er indsendt til “Fra klubber og udvalg” betyder dog ikke, at der er nogen garanti for dette.

Promovering

Hvis I ønsker det, så kan Sportsdykkeren tilbyde at tilkøbe en promoveringspakke til jeres nyhed. Dette giver betydeligt flere læsere på Facebook – og kan være smart, hvis I har noget, som I gerne vil have mange reaktioner på i en fart – eksempelvis deltagere til jeres dykker-ekspedition i den kommende weekend.

I praksis fungerer det ved, at vi tilkøber promovering af nyheden på Facebook. Promoveringen betyder, at vi kommer ud til et langt højere antal dykkere end normalt – typisk omkring 1.000 på et par timer.

Prisen på denne service er (alt efter jeres behov) et sted mellem 300 og 500 kroner.  Det er et beløb, der skal afregnes af den, der bestiller promoveringen. Sportsdykkeren tilbyder alene dette som en service til afsenderen af nyheden, vi tjener ikke selv på ydelsen.

Fotos

Når du sender materiale til Sportsdykkeren, så send endelig også billeder med.

Billederne skal være af en god kvalitet, og skal afleveres digitalt i høj opløsning. Materiale på nettet skal mindst have en opløsning på mindst 1030 x 438 pixel – til bladet er tommelfingerreglen mindst det dobbelte.

Husk: Ligesom du selv skal have skrevet indholdet i dine tekster, så skal du også selv have taget billederne, eller have skaffet tilladelse til, at vi benytte dem til udgivelse! 

Billeder skal indsendes til Sportsdykkeren digitalt. Vi foretrækker billeder i formaterne PNG, TIFF (mindst 1 mb) eller JPG (mindst 600 kb). Er dit billede for stort til at sende med mail, så upload det i eksempelvis en dropbox, wetransfer eller lignende, og send os linket.

Fotos indsat i eksempelvis worddokumenter eller PDF-filer kan ikke bruges. 

Et godt billede

For alle fotos gælder, at de skal være skarpe og korrekt eksponerede.

Vi vil helst altid modtage så mange fotos som muligt til en artikel (dog ikke flere hundrede). Billederne bliver sat i højsædet i Sportsdykkeren, så det er vigtigt, at vi har noget at vælge imellem.

Kig billederne igennem, før du leverer dem. Bedøm om de er relevante for andre end fotografen og dennes familie. Er de skarpe? Fortæller de en historie? Er de relevante for artiklen?

Artikler

Artiklerne bruges som udgangspunkt i bladet, Der er tale om længere artikler, der layoutes flot.

Før du går i gang med en større historie, kan det være en god ide at kontakte redaktionen for at sikre dig, at en anden skribent ikke allerede er i gang med at skrive om noget lignende. Det ville være ærgerligt at spilde en masse tid og krudt på noget, der alligevel ikke vil blive brugt.

Længde. En side i bladet svarer til omkring 450 ord inklusiv billeder. En standardartikel fylder gerne mellem 1800 og 2500 ord. 

Når teksten skrives. Husk altid på, at flere tusinde mennesker ser din artikel. Derfor skal du være opmærksom på, at der sikkert ikke er mange, som på forhånd har kendskab til dit emne og de personer, som du eventuelt skriver om.

Opbygning af artiklen. En artikel består af følgende:

  • Overskrift som skal fange læseren. Derfor virker en overskrift som ”På dykkertur i Svinesund” ikke særlig godt. Derimod er det bedre at skrive noget i retning af ”Udfordrende dykning i Svinesund” eller ”Undervandsskovtur blandt meterhøje tangplanter”.
  • Forfatter, fotograf. Hvis forfatteren og fotografen er forskellige personer, skal de nævnes hver for sig. Ellers skrive man blot ”af Fris Grisling”
  • Manchet/underoverskrift. En manchet består af nogle få linier, der skal fange interessen hos læserne og give lyst til at give sig i kast med resten af artiklen. For eksempel: ”Kun få dykkere har i de sidste hundrede år prøvet at svømme hele vejen igennem Svinesundet i gabet på en gigantisk havkat. Fris Grisling tog turen. Læs hvordan han overlevede den oplevelse”.
  • Brødtekst. Hermed menes selve artiklen. Ved længere artikler skal teksten deles ind i afsnit med overskrifter.
  • Fakta-bokse. Her bringes ekstra informationer om emnet, som kan være relevante for forståelsen eller blot bonusoplysninger. Der må gerne være flere fakta-bokse.
  • Billedtekster. Hermed menes tekster, der følger det enkelte billede og giver informationer, som læseren ikke umiddelbart selv kan se. 

Nogle gode råd, før du indsender artiklen

Lad andre gennemlæse artiklen, før du sender den til os. Det må gerne være en, der ikke kender historien i forvejen. Spørg om vedkommende forstår, hvad du skriver og meningen med det, du gerne ville fortælle.

Brug tekstprogrammets stavekontrol.

Tal skrives helt ud fra et til tolv. Eksempelvis skriver ”1” som ”et” og ”12” som tolv. Derimod skrives højere tal som tal: 13, 14, 25, 2014 og så videre.

Men meget store tal skrives bedst som en kombination af bogstaver og tal – som for eksempel 10 millioner år i stedet for 10.000.000 år eller 35 milliarder lysår i stedet for 35.000.000.000 lysår.

Navne skrives med både fornavn og efternavn. Der er ikke mange, som ved, hvem Henrik eller Lars er.

Forkortelser bør undgås. Som et par eksempler skrives ikke eks. cm. eller km.

Landkort. Eventuelt kan du medsende kopi af et kort med dykkerstedet indtegnet, så vi kan finde ud af, hvor du har været.

Billedtekster. Disse indsættes forneden i artiklen med henvisning til, hvilket billede det drejer sig om.

Tænk over billedteksten; skriv ikke ”Tungdykker på vej ud ad vandet”. Det kan læseren godt selv se på billedet. Skriv derimod noget i retning af ”Tungdykker Niels Hansen i udstyr fra 1907 efter en tur i Århus havn”.

Billedtekster skal informere om det, som ikke umiddelbart er indlysende. Gør tydeligt opmærksom på, hvor billedet hører til i teksten.

Levering af materiale skal ske på mail. Det kan også oploades på vores server eller via Dropbox. Adgang gives ved henvendelse.

Tekst skal helst være skrevet i Word, rtf eller ODF format

Billeder må kun indsættes i teksten til information for redaktionen og skal også vedlægges separat.

Der er ingen grund til at bruge tid på at lave en speciel opsætning, store overskrifter og andet, da alt dette alligevel går tabt, når teksten bliver formateret til tryk.

Særlige bemærkninger til redaktionen kan eventuelt skrives med rødt.

 

Er der penge i det?

Nej, som tidligere nævnt er al arbejde til Sportsdykkeren frivilligt arbejde. Der udbetales ikke honorar for billeder og artikler, der bruges i Sportsdykkeren. Arbejdet i Dansk Sportsdykker Forbund er ulønnet og frivilligt.

Ansvar. Redaktionen påtager sig intet ansvar for indsendt materiale som artikler, billeder og andet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere manuskripter og indlæg, der optages i bladet. Indsendte indlæg og artikler er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Dansk Sportsdykker Forbunds officielle holdninger.

Redaktionen forbeholder sig ret til at fravælge indsendt materiale.